Et julestævne fyldt med spændende kampe, fairplay, spiludvikling og julehygge.
Stævnet afholdes d. 13. og 14. december.
EDC Julecup er vores hyggelige 1-dags julestævne for U11 og U13 hold, der hvert år afholdes i Arena Syd (og Kongeåhallen ved ekstra stor efterspørgsel) i Vamdrup i midten af december.
U11 spiller om lørdagen, mens U13 spiller om søndagen.
Håndboldstævnet er et træningsstævne for hold, der spiller A, B eller C række, hvor bl.a. spiludvikling og julehygge er i fokus. Til stævnet inddeles puljerne normaltvis i 2 niveauer.
Alle hold er garanteret min. 3 kampe.
Special info til U11
Vi har igen i år haft ekstraordinær stor efterspørgsel på U11. Dette bevirker, at vi har taget en ekstra hal i brug til afvikling af puljespilskampe. Det spilles i Kongeåhallen ved Vamdrup Skole afd. Øst. Se adresse og haloversigt længere nede på siden.
Vær opmærksom på, at der er transporttid mellem Arena Syd og Kongeåhallen på ca. 5-6 min. i egen bil. Der skulle være rigelig tid efter kampene er overstået til at komme til Arena Syd for at spille placeringskampe eller resterende puljekampe.
Alle hold bedes melde sig hos stævnekontoret inden første kamp.
Stævnekontoret vil være at finde på nederste niveau i Arena Syd tæt ved indgangen til hal 1 og 2.
Hvis Kongeåhallen benyttes til stævnet vil indcheckning være lige inde i hallen til venstre.
Der skal ikke udfyldes holdkort. Vi regner med at alle overholder regler for spilleberettigede spillere samt eventuelle dispensationsspillere. Vi henviser til fairplay-punktet mht. at skabe gode kampe, så man f.eks. ikke sætter dygtige A-spillere til at spille en B-kamp med formålet at vinde.
EDC Julecup er for alle. Det er et træningsstævne, hvor udvikling er det vigtigste. Derfor opfordrer vi til, at alle trænere hjælper med til at skabe gode og lige kampe, hvor hver enkelt spiller får gode oplevelser.
Vi opfordrer ALLE til fairplay. Dette gælder både over for medspillere, modspillere, dommere og andre i hallen.
Vi ønsker, at stævnet gennemføres i en behagelig stemning og håber på, at alle bakker op omkring dette.
Da vi i år har fået tilmeldinger fra mange C-hold og endda et par D-hold har vi besluttet at oprette en ekstra række til netop C og D hold, så de også kan få gode kampe til stævnet. Rækkerne er dermed lavet på følgende måde:
- A-pulje, der består af A-hold samt top B-hold
- B-pulje, der består af midt B-hold til og med top C-hold
- C-pulje, der står af midt C-hold til og med D
Vi har efter bedste evne fordelt holdene i ovenstående rækker og puljer for at opnå gode kampe, og vi har anvendt resultater og stillinger hos Dansk Håndbold for at inddele holdene på bedst mulig vis. Dette kan betyde, at nogle hold er blevet flyttet til anden række end oprindeligt tilmeldt. Vi har dermed også været nødt til at rykke rundt på eller mixe egne hold for at få kabalen til at gå op.
Holdene bedes være spilleklar 5 min. før programsat kampstart.
Førstnævnte hold starter med bolden og stiller op i samme ende som indgangen til hallen. Når Kongeåhallen benyttes, vil førstnævnte hold stille op under uret.
Bold ligger klar ved dommerbordet.
Spilletiden er 2 x 13 minutter, og der er 1 min. halvleg. En undtagelse til dette gælder for U13 Drenge A, der spiller 2 x 20 minutter grundet særlig aftale om færre kampe.
Kampene starter fortrinsvist hver halve time, så det er vigtigt, at holdene er klar til kamp, så snart dommeren fløjter op.
Der vil blive skiftet banehalvdel i halvlegen for U11 i Arena Syd, så sørg venligst for at gøre dette snarest efter halvlegsfløjt.
Placering opnås efter følgende metode:
1. Samlet antal point
2. Opnåede point i indbyrdes kampe
3. Måldifferencen i indbyrdes kampe
4. Måldifference i samtlige kampe i puljen
5. Straffe (se herunder)
Uafgjort i finale eller ovenstående placeringsmetode:
Først 3 straffe til hvert hold. Er holdene stadig lige, skydes ét straffe pr hold, indtil en vinder er fundet. En spiller må kun skyde ét straffekast (indtil alle har skudt).
I Arena Syd vil Hal 3 samt Nordea salen (bag Padel banen på nederste niveau - se haloversigt nedenfor) kunne benyttes til leg og opvarmning.
I Kongeåhallen opvarmes der bag kampbanen.
Det sidste kvarter op til kampe gøres primært plads til opvarmning.
Der vil i Arena Syd være en café, der er åben hele dagen, hvor man kan købe mad, drikkevarer, slik og is.
Ydermere vil det også være muligt at bestille nem frokost. Mere information om det, når vi nærmer os stævnet.
I Kongeåhallen vil der være en bod med diverse snacks og drikkevarer, man kan købe. Her kan man kun betale med kontanter eller MobilePay.
Efter hver pulje / niveau er endt, er der præmieoverrækkelse i Arena Syd Hal 3 (se kampprogram for nærmere info om tidspunkt). Der er en pokal til det vindende hold i hver række og medaljer til alle deltagende hold.
Der vil tilmed være goodiebags til samtlige hold, så husk at komme forbi stævnekontoret efter dem, inden I tager hjem fra stævnet eller afvent præmieoverrækkelsen.
Adresse:
Idrætsvej 3
6580 Vamdrup

Adresse:
Østergade 80
6580 Vamdrup

Følg med i dagens resultater live via linksene nedenfor (ikke aktive endnu) eller via ProCup appen på din telefon.
Derudover findes der resultattavler i gangen ved hallerne.